Minitri fra Vandslottet
Tidspunkt
06.07.2025 kl. 08.30 - 06.07.2025 kl. 12.00
Sted
Vandslottet
Beskrivelse

Så er det tid til minitri. Søndagssvøm bliver denne søndag kombineret med en cykel- og løbetur. 

Efter svøm er der hurtigt skift til cykeltøj og så er det afsted på cyklen.

Cykelturen går fra vandslottet nord på. I Klampenborg drejes til højre efter Bellevue og du kører nu på Tårbæk Strandvej. Tårbæk Strandvej følges hele vejen rundt til den igen møder Strandvejen. Så er det om at se sig godt for, for at kommer over på den anden side, for at køre syd på. Og så er det bare hjem. Kør helt hen til fodgængerfeltet hvor man kører ned til parkeringspladsen til Fortet, og fortsætter til Vandslottet. Vær opmærksom på andre brugere af området - vis hensyn. Cykelturen er ca. 10 km i alt.  

Når du kommer tilbage fra cykelturen, stiler du cyklen ved Vandslottet og skifter til løbesko. Løbeturen er op og runde fyret på Skovshoved havns sydlige mole. Løbeturen er ca. 2 km. ud og 2 km. hjem, så 4 km. i alt.

"Konkurrencen" er total low-key, hvor du selv skal stå for tidtagningen, og der er ingen depoter. Der er heller ingen trafikregulering og man skal følge færdselsloven. Al deltagelse foregår på eget ansvar. 

Hvis man synes at cykel- eller løbedistancen er for lang, er man velkommen til at korte den af efter behov. Formålet med eventen er bare at få trænet skiftene og det at cykle efter svøm og løb efter cykling.

Kom glad - ALLE kan være med. Har man ikke en tridragt, kan man sagtens cykle i shorts eller løbe i cykelbibs. 

Skovshoved Triathlon Klub