Løbetræning i STK
 
Den sidste disciplin i en triatlon er løbet og i mange tilfælde er det her det viser sig, som man har disponeret sit race rigtigt. Det at få en god afslutning på sit stævne, løbe op ad målstrækningen og modtage medalje er MAGISK. Derfor er løbetræningen vigtig.

I Skovshoved Triatlon Klub har vi året rundt to udendørs løbetræninger.

Om sommeren når det er lyst, træner vi den ene aften, korte højintense intervaller på løbebanen ved Gentofte Sportpark. Den anden træning er en længere tur, i en lavere intensitet, hvor vi gerne finder lidt grønne områder i Kommunen. Se de præcise tider og steder i kalenderen.
 
Om vinteren løbes vi ligeledes to aftenpas, en med korte intervaller og en med længere intervaller. Se de præcise tider og steder i kalenderen.
Da der her løbes på offentlige veje når det er mørkt, anbefales det at løbe med lys og reflekser.

Vores træningsplaner er tilpasset alle niveauer - hvorfor rigtig meget af løbetræningen foregår på rundstrækninger, hvor de hurtige bare får en ekstra runde eller to.
Vi opfordrer derfor ALLE til at møde op uanset niveau.

Løb er nok, udstyrsmæssigt, den disciplin som er nemmest at gå til. Du behøver faktisk kun et par løbesko! Men da vi løber udenfor året rundt, er det selvfølgelig også vigtigt med fornuftig påklædning som gerne har godt med reflekser til når det bliver mørkt.
Derudover kan vi anbefale at du medbringer et løbeur med tid, tempo og distance(måske puls) til når vi løber intervallerne, men det er på ingen måde et krav.
Der vil altid være nogle som kan hjælpe dig med at holde tempo eller tid - om ikke andet træneren.
 
Se eventuelt mere under følgende link

Formand

formand@skovshovedtri.dk

Websupport

websupport@skovshovedtri.dk

Klubhus

Skolevej 23 ( via Kildeskovstien ) 2820 Gentofte

Sommer Klubhus

Charlottenlund Strandpark ( PALO ) 2920 Charlottenlund
Skovshoved Triathlon Klub - Skole vej 23 (indgang via sti fra Kildeskovsvej) - 2820 Gentofte - Tlf. -