Svømmetræning.

Da svømning er den mest tekniske disciplin inden for triatlon er det i denne disciplin vi har klart flest træningstilbud.

I indendørssæsonen, som løber fra august til juni, træner vi i Kildeskovshallen, hvor det faktisk er muligt at komme i vandet alle ugens dage bortset fra tirsdag - enten som selvtræning eller med en træner på kanten. Se præcis hvornår træningerne kan du se i kalenderen.

Når vi har trænere på kanten er vi inddelt i niveauer. Således tilgodeser vi både nye inden for crawl samt dem som er torpedoer i vandet. Som helt nybegynder har vi to start perioder som er – august og januar.
Se en beskrivelse af vores niveauer her.

Når vi svømmer indendørs kan det være småt med pladsen, hvorfor klubben har opsat en række guidelines til hvordan vi vores svømmetræning med trænere afvikles.

Til træningen anvendes ofte en række udstyr som ’pull bouy’, finner og paddles. Klubben har noget udstyr til rådighed, men er vi mange kan de være en fordel af have sit eget med.

Når vandtemperaturen (16grader) udendørs tillader det har vi også OW svømning 2 gange ugentligt, hvilket typisk vil være fra slut maj til engang i september. Dette foregår oftest ved Charlottenlund Fort (Palo), men kan flyttes hvis forhold som vandkvalitet og vind tilsiger det.

For at deltage i denne OW træning er det et krav at du kan svømme 300m uden pause (ikke nødvendigvis crawl).

Derudover har vi en række krav til udstyr. For det første SKAL du have en badehætte på i en klar tydelig farve som kan ses af vandets andre brugere fx kajakker. Typiske farver kan være; grøn, lyseblå, gul, pink og orange. Sort og hvid er NO GO. Derudover anbefaler vi på det kraftigste at bruge en havtaske, som ud over at gøre os mere synlig og er god til opbevaring af fx bilnøgler.

Se eventuelt mere under følgende link

Formand

formand@skovshovedtri.dk

Websupport

websupport@skovshovedtri.dk

Klubhus

Skolevej 23 ( via Kildeskovstien ) 2820 Gentofte

Sommer Klubhus

Charlottenlund Strandpark ( PALO ) 2920 Charlottenlund
Skovshoved Triathlon Klub - Skole vej 23 (indgang via sti fra Kildeskovsvej) - 2820 Gentofte - Tlf. -