Svømme guideline i STK
 

Når vi har træner på kanten følger alle de programmer som træningsplanen siger. Ønsker man at svømme sit eget program henvises til klubbens selvtræningstider (se kalenderen).

Det anbefales at være klar ved bassinkanten 5 min før, således at vi kan blive fordelt på passende vis i banerne og der er tid til at finde udstyr frem.

Først gang du kommer til svømmetræning i STK bedes du henvende dig til en træner så I sammen kan finde ud af hvilken bane du passer bedst ind på.

Når vi træner har vi en række færdselsregler på banerne som alle bør følge. Dette er nødvendigt, da banerne kun lige er brede nok til 2 svømmebaner (frem og tilbage i højre side) samt en meget smal “midterbane” som bruges ved overhaling (se senere).

Færdselsreglerne er som følger;

  • Kommer du for sent så forhør dig hos træneren hvor du passer ind og glid så ind i programmet der hvor de andre på banen er
  • Hvis du holder pause for enden af bassinet, så stil dig tæt på banetovene for at give de andre svømmere plads på midten til at vende
  • På banen følges vi så vidt muligt ad gennem programmet
  • Hurtigste svømmer forrest, næste starter ca 10 sek senere osv.
  • Inden der startes på næste programpunkt ventes til alle svømmere er kommet ind til kanten. Og ja, det betyder at de hurtige får lidt længere pause end de langsommere og venter med at starte på næste programpunkt til de andre svømmere er kommet ind.
  • Har du svært ved at følge med, så sig til de andre, at de ikke skal vente. Kan du ikke følge med, er du den, der viser hensyn, giver plads og lader de andre svømme efter programmet.
  • Står du ved kanten, og de andre svømmere er på vej ind, så vent med at starte, til de hurtige svømmere er forbi.
  • Springer du en bane over, falder du ind i de øvriges program, når de er svømmet forbi dig, og der er et passende sted i rækken, du kan hægte dig på igen.
  • Svømmer du på en bane med svømmere, der hurtigere end dig, får du mere ud af din træning ved at prøve at følge med og give den gas, så længe du kan. Når du er for langt bagud eller bliver for træt, så holde en ekstra pause, lad dig overhale og spring på igen, når du er klar.
  • Overhaling foregår i den smalle midterbane. Se efter, om der er nogen, der er ved at overhale i retningen imod dig. Allerhelst skal der slet ikke være en svømmer på vej imod dig, men sådan er det desværre ikke altid. Træk ud i midterbanen og giv den lidt ekstra gas, så overhalingen kan overstås hurtigt. Træk ud i højre side igen så snart dine fødder har passeret hovedet på den, du overhaler. Har du svært ved at finde plads til overhaling: Berør den foran svømmende let på hans/hendes fødder = et signal om, at du gerne vil overhale.
  • Bliver du overhalet: Sæt farten ned og giv plads! Hvis en anden svømmer haler hurtigt ind på dig eller ligger helt oppe i hælene på dig i et stykke tid, så vil han/hun sikkert gerne overhale.
  • Bliver du rørt på fødderne af en bagvedliggende svømmer, betyder det, at han/hun gerne vil overhale. Træk helt ind til banetorvet og gå ned i fart, så den overhalende får plads til at komme forbi.
 

Formand

formand@skovshovedtri.dk

Websupport

websupport@skovshovedtri.dk

Klubhus

Skolevej 23 ( via Kildeskovstien ) 2820 Gentofte

Sommer Klubhus

Charlottenlund Strandpark ( PALO ) 2920 Charlottenlund
Skovshoved Triathlon Klub - Skole vej 23 (indgang via sti fra Kildeskovsvej) - 2820 Gentofte - Tlf. -